Grøn juice med spirer

En grøn juice som den her giver energi, den renser og den kan erstatte et måltid. Den er genial hvis du har en ugentlig faste dag, drik den der hvor du normalt spiser.

Boost din krop med en skøn grøn juice

En grøn juice om dagen er det bedste du kan gøre for din krop. Du kan sagtens drikke flere af slagsen, men minimum én om dagen. Den daglige Grønne Juice gør det ud for et mellemmåltid, faktisk indeholder denne greenjuice alle de proteiner du har behov for fra et enkelt måltid. Det tager ca 10 minutter at lave juicen, og 5 minutter at skylle delene fra juiceren af. Hvis du sørger for at opbevare dine råvarer i køleskabet, så er det heller ikke nødvendigt at køle juicen ned, før du drikker den. Endelig kan du tilføje en isterning frossent E3live (blå-grønne alger), som både køler din juice og tilføjer stor næringsmæssig værdi.

Og som en ekstra bonus kan jeg da lige nævne at denne juice er rigtig god mod tømmermænd. 😉

Ingredienser

  • 1 økologisk agurk
  • 3 – 4 stængler bladselleri – inkl. bladene
  • 1 håndfuld solsikkespirer
  • 1 håndfuld ærtespirer
  • 2 cm. skive fennikel (kan udelades)
  • 1 cm tyk skive ingefær (kan udelades)
  • 1 fed hvidløg (kan udelades)

Sådan gør du

Jeg starter altid med at juice agurken, fordi massen der kommer ud stadig indeholder meget saft, så jeg vil gerne køre den igennem juiceren igen. Herefter er det spirene og hvidløg og ingefær hvis du vælger at tage dem med. Slut af med bladselleri. På den måde får du det hele med fra hvidløg og ingefær, agurken er udnyttet optimalt og da bladsellerien er så fast som den er, sørger den for at skubbe alt igennem maskinen, hermed undgår du mere spild end højest nødvendigt.

Drik juicen indenfor en times tid.

Det er rimelig nemt at dyrke sine egne spirer, og du kan læse her hvordan du kan dyrke dine egne solsikkespirer.

Hvis du ikke har mulighed for at bruge spirer, så kan du for eksempel bruge lidt mere fennikel, en god håndfuld gulerødder, og en god håndfuld spinat, grønkål, broccoli, mælkebøtteblade eller brændenælder.

0
0 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.