Rød svampesuppe

Denne svampesuppe smager frisk og cayennepeberen gør den lidt stærk. Svampesmagen er ikke overvældende med lige nok til at du ikke er i tvivl om at de er der.

Suppen kan sagtens laves dagen før den skal serveres, og den kan holde op til 3 dage i køleskab. Sørg for at suppen er kold når du serverer den.

Ingredienser

Svampedelen
125 gr. svampe, gerne champignon
1 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
1 spsk. shoyu
1 spsk. ahornsirup
1 drys Havsalt
1 knivspids Cayennepeber

Den røde del
1 rød peberfrugt
1 stor gulerod
1 fed hvidløg
1 tsk. olie
1 spsk. æblecidereddike

Suppedelen
1/2 l. ris- eller nøddemælk uden sukker og smag
2 rå hvide asparges
8 blade citronmelisse

Sådan gør du

Klargøring af svampe

  1. Rens svampene og skær dem i små tern. Svampene kommes i en skål
  2. Bland resten af ingredienserne til svampedelen i en bøtte med låg og ryst det godt sammen til en dressing.
  3. Hæld dressingen over svampene og vend rundt.
  4. Dæk skålen med film og stil den i køleskab i minimum 2 timer, kan sagtens laves dagen før

Så skal der laves suppe

  1. Vask peberfrugten og skær den i mindre stykker
  2. Skræl guleroden og skær den i mindre stykker
  3. Peberfrugt og gulerod kommes i en blender sammen med resten af ingredienserne fra den røde del.
  4. Blend det hele til alle klumper er væk
  5. Find svampene frem fra køleskabet, og hæld dem op i blenderen til den røde del.
  6. Blend godt til alle klumper er væk
  7. Tilsæt ris- eller nøddemælken og blend godt igen.

Suppen er klar til servering

Servering

  1. De hvide asparges skylles og skæres i tynde skiver og kommes i en suppeskål
  2. Suppen fra blenderen hældes over
  3. Skyl citronmelissen
  4. Læg bladene i en stak
  5. Rul stakken sammen og skær i tynde skiver
  6. Drys citronmelissen oven på suppen i skålen – se billede

Ved servering røres citronmelissen ned i suppen.

1

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.