Solsikkespirer – endnu en vidunderplante

Da jeg tog min uddannelse til Health Educator på Hippocrates Health Institute lærte jeg om solsikkespirernes fortræffeligheder. På Hippocrates indgår solsikkespirerne som en fast den af den daglige kost, på to forskellige måder; to gange om dagen serveres der GreenJuice, eller grøn juice som jeg kalder den, hvor en fjerdedel udgør juicede solsikkespirer. På den daglige buffet både til frokost og aftensmad er der en kæmpeskål med friske solsikkespirer, som du sammen med boghvede- og ærtespirer, opfordres til at gøre til hovedbestanddelen af dit måltid, det vil sige, at spirene skal fylde mindst halvdelen af din tallerken.

Til at starte med spiste jeg nærmest et bjerg, og jeg kunne mærke at min krop elskede det. De mætter på en måde som ikke gør dig tung og træt. Efter 5 uger med spirer, begyndte det dog at føles lidt ensformigt, så der begyndte jeg at komme dressing på, skære dem i mindre stykker og blande med salat, eller som bund under en god nøddepostej, det gjorde det til en hel ny oplevelse at spise spirerne, herunder solsikkespirerne

Hvad er det der er så godt ved solsikkespirer? og hvorfor skal jeg drikke og spise dem?

Okay, hvad er så det “fede” ved solsikkespirer?

Solsikkespirer har rigtig mange gode egenskaber, ved at spise og drikke dem forsyner du din krop en masse vitaminer og aminosyrer. Spirer er planter der mildest talt sprutter af livskraft, en livskraft som du kan tilfører din egen krop.

  • Solsikkespirer er en fantastisk kilde til de balancerede aminosyrer der bygger protein.
  • Solsikkespirer aktiverer hver en celle i dit immunsystem.
  • Solsikkespirer opbygger skelet, muskler og det neurologiske system
  • Solsikkespirer hjælper til fordøjelse af fedt og kulhydrater
  • Solsikkespirer indeholder fedtsyrer – den gode slags
  • Solsikkespirer indeholder store mængder A, B, og E vitaminer
  • Solsikkespirer indeholder D-vitaminer til immunsystemet, noget som kun ganske få planter indeholder.
  • Solsikkespirer kan tilfører kroppen rigelige mængder kalcium og fosfor, som jo er godt for knogler og tænder.
  • Solsikkespirer er en god kilde til jern, kobber, kalium og magnesium.
  • Solsikkespirer indeholder masser af klorofyl som hjælper til udrensning af lever og blod.
  • Solsikkespirer indeholder fytosterol, som medvirker til at reducere kolosterol, booster immunsystemet og hjælper til at bekæmpe kræft.

Personligt sørger jeg for at få solsikkespirer mindst én gang om dagen, enten som en del af min  daglige GreenJuice, eller som hovedingrediensen i min frokost eller aftensmad. De mætter godt og med en smule dressing eller blandet med noget salat eller sammen med nudler af squash, så kan jeg spise dem resten af mit liv, uden det behøver at bleve kedeligt eller ensformigt.

Tværtimod, så er det med solsikkespirer som det er med veganer mad generelt, det er super sundt, det smager godt og det kan varieres på så mange forskellige måder, at kun fantasien sætter grænser.

Med solsikkespirer kan du selv komme til at stråle som de smukke fuldvoksne planter. Husk også at gøre som solsikken – vend hovedet mod solen og få lidt ekstra af de vigtige D-vitaminer :-).

Hvis du vil vide mere om hvordan du dyrker solsikkespirer – så finder du en guide her.

0

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.